For to år siden gik Beredskabsstyrelsen i gang med en opgørelse over sikrings- og beskyttelsesrum i Danmark. Det er de rum, vi skal søge ly i, hvis en katastrofal krig rammer Danmark, så det er væsentligt at finde ud af, hvor mange mennesker der er plads til i de bombesikre rum.
Optællingen har dog vist sig at være sværere end først antaget. Resultatet er stadig ikke offentliggjort, selv om man altså har regnet og verificeret i mere end to år.
En del af forklaringen er, at hele beredskabsområdet har været godt og grundigt syltet ned i de 35 år, der er gået, siden afslutningen på den kolde krig. Det vurderer Torben Ørting Jørgensen, som er formand for Folk og Sikkerhed, der er Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation.
- Det er forstemmende og ikke et udtryk for den rettidige omhu, der er brug for. Et sikringsrum er jo ikke noget, man begynder at forholde sig til, når man har brug for det. Det er noget, der skal være på plads, inden der sker noget, siger han til Radio4 Morgen.
Den sidste totale optælling skete i 2002, hvor Beredskabsstyrelsen nåede frem til, at der var 4,7 millioner pladser i alt. Der var næsten én pr. dansker under den kolde krig. Men siden da er en masse sikkerhedsrum sløjfet, og befolkningen er vokset fra de daværende 5,3 millioner mennesker.
Der findes forskellige slags beskyttelsesrum. I ældre boligbyggerier er der ofte sikringsrum i kælderen. På skoler og institutioner er der også indrettet sikkerhedsrum i kælderen, og dertil kommer de store, regulære beskyttelsesrum, der er gravet ned forskellige steder i større byer.
Initiativet til den nye optælling kom fra Venstres beredskabsordfører, Peter Juel-Jensen.
Han vil ikke deltage i interview om den lange ventetid – men afviser skriftligt, at det er et problem. Han henviser til, at der snart går forhandlinger i gang om beredskabsområdet.
Det står i regeringsgrundlaget, at Danmark skal have et krise- eller beredskabsministerium, der skal koordinere indsatsen indenfor beskyttelsesrum, forsyning, og politi.
