I sommeren 2022 hiver en otteårig pige efter vejret, mens hun ligger i armene på sin far i et lokale hos deres praktiserende læge. Pigen får et hjertestop og dør. Men flere ting i forløbet peger ifølge eksperter på, at hendes død kunne have været undgået.
Han sidder på gulvet i lægehuset. Tårerne triller ned ad kinderne på ham. I armene holder han sin otteårige datter. Hendes læber er blå, og vejrtrækningen er hurtig. Meget hurtig.
Indtil den stopper.
For den 10. august 2022 kl. 09.47 går otteårige Aryams hjerte i stå for øjnene af sin far i et lægehus i Haderslev Kommune. Et alvorligt astmaanfald resulterer i et hjertestop, der ender med at koste den syriske pige livet. Men flere ting i forløbet peger ifølge eksperter og fagfolk i retning af, at dødsfaldet, der ikke før er beskrevet offentligt, kunne have været undgået.
“Det er en sag, hvor der er mange muligheder for, at det kunne være gået anderledes. Det er her ekstra ærgerligt at tænke på, at det er sådan noget som sprogbarrierer, der har spillet ind,” siger professor i tværkulturel medicin på Aarhus Universitet, Christian Wejse, der også er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Familien er syriske flygtninge, og eksperter vurderer, at netop det har haft en stor betydning for, at det gik så galt, som det gjorde.
“Jeg vil sige, at vi her har med et fatalt tilfælde at gøre, der primært skyldes dårlig kommunikation på grund af sprogbarrierer,” siger Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet og praktiserende læge.
Forløbet med den nu afdøde pige chokerer direktøren hos Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, der mener, at “alting er gået galt” i behandlingen af den otteårige Aryam.
“Det er fuldstændig tragisk, og det er stærkt usædvanligt, at det sker i Danmark. Den slags kunne vi se for 60-70 år siden, fordi man ikke havde muligheden for at gøre noget, men det har man her. Det her burde aldrig nogensinde kunne ske,” siger hun.
“Min datter er næsten død”
De sidste timer af sit liv bruger Aryam på at hive efter vejret hjemme hos sin familie. Natten igennem har hun fået sværere ved at trække vejret, og fra omkring kl. 7.30 om morgenen den 10. august bliver det rigtig slemt.
Men i stedet for at ringe til alarmcentralen, der kunne have sendt en ambulance til familiens hjem, vælger hendes far, Sohaib Alnasif, en anden strategi. Han har ni dage tidligere været til læge med sin datter, hvor hun fik konstateret astma efter et kraftigt anfald. Under konsultationen, der foregik uden brug af tolk, fik faren en opfattelse af, at datterens astma ikke var farlig, hvis hun bare fik sin medicin.
Med kun en kilometers afstand til lægehuset, beslutter faren derfor at vente på at lægehuset åbner kl. 8 for at få en tid hos familiens egen læge i stedet for at ringe 112.
Sohaib Alnasif forklarer, at han under telefonsamtalen med lægehuset ikke lagde skjul på, at han var meget bekymret for sin datter, og at han understregede, at hun havde svært ved at trække vejret.
“Min datter er næsten død. Hun kan ikke tage luft,” gengiver han i dag samtalen med lægehuset.
Ifølge faren fortæller han også sekretæren, at hans datter ikke har kunnet sove hele natten på grund af sin astma. I politiets rapport, der er lavet efter den otteåriges død, bekræfter den praktiserende læge, at lægehusets personale var bekendt med pigens vejrtrækningsbesvær gennem natten.
Men Aryam får ikke lov til at komme foran i køen hos lægen. Hun får en tid kl. 11.30, viser lægehusets interne liste over tidsbestillinger. Her har sekretæren bl.a. også noteret ordet “luft” om baggrunden for den planlagte konsultation med den otteårige pige.
Artiklen fortsætter under videoen.
Under lægebesøget den 1. august optog Aryam og hendes far, Sohaib Alnasif, en kort video af det øjeblik, hvor Aryam får astmamedicin gennem en såkaldt forstøver. I dagene efter fortsætter hun med at have svært ved at trække vejret. Den 10. august får hun et hjertestop i det selvsamme lægehus. Video: Privat
Ifølge professor Christian Wejse skulle lægehuset have tilset Aryam tidligere.
“Der er jo så oplagt tale om et barn, som har alvorligt vejrtrækningsbesvær, og som ikke reagerer tilstrækkeligt på behandling. Så der er tale om en akut situation, som skal tages alvorligt,” siger han.
Lægehusets beslutning om at lade den astmaramte pige vente i tre en halv time er ifølge professor Christian Wejse i strid med en vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der beskriver, hvordan læger og lægesekretærer konkret skal agere, hvis de får et opkald fra en patient med vejrtrækningsproblemer.
Vejledningen fungerer som en hjemmeside, hvor en læge eller en lægesekretær skal krydse af ud fra symptomer og derefter får at vide, hvad de bør gøre. Hvis et barn har både åndenød og astma, der ikke “bedres efter medicinering,” – ligesom Aryam – viser vejledningen med store, røde bogstaver, at der er tale om en “AKUT” situation.
“Lægen skal beslutte, om der skal tilkaldes en ambulance, eller tilse patienten inden for en time,” står der.
Men ingen af delene sker i løbet af den morgen, hvor Sohaib Alnasif ringer efter lægehjælp.
Lægehuset har afvist at forklare, hvorfor de ikke lod pigen få en tid tidligere på dagen, når hun i forvejen var astmapatient hos lægehuset og nu også havde problemer med vejrtrækningen.
Radio4 nævner ikke navnet på lægehuset, da Styrelsen for Patientklager i øjeblikket behandler en klage over sagen. Lægehuset har gentagne gange afvist at kommentere kritikken, men familien har indvilliget i at fortælle om forløbet til Radio4.
Du kan høre hele fortællingen i podcasten ‘Den døde pige i lægehuset,’ som du finder ved at klikke her.
Beder kravlende om hjælp
Allerede kl. 09.23 ringer Sohaib Alnasif til lægehuset for anden gang. Hans datter har fået det værre, og han tør ikke længere tage ansvar for hendes liv. Så han fortæller lægesekretæren i den anden ende af telefonen, at hans datter har brug for hurtigere hjælp, og at han vil komme forbi tidligere end aftalt.
Alligevel udtaler lægehusets sekretær til Styrelsen for Patientklager:
“Jeg fornemmede på intet tidspunkt, at det var akut.”
Men i lægehusets interne tidsbestilling skriver sekretæren, at familien “kommer før, da de siger, det er akut med luften.”
Christian Wejse vurderer, at begge sekretærens udtalelser i og for sig godt kan være sande. Det indebærer dog så, at hun ikke har taget farens bekymringer alvorligt, vurderer han.
“Farens bekymring i forhold til at stå med et akut, kritisk og dødssygt barn er ikke blevet taget alvorligt,” siger Christian Wejse fra Aarhus Universitet.
Med blå læber og en vejrtrækning, der ifølge faren er så voldsom, at den kan høres på lang afstand, bærer Sohaib Alnasif sin datter ind gennem døren til lægens konsultationsrum, hvor han får øje på lægen. Men pigen bliver ikke tilset med det samme.
I stedet får faren besked på at henvende sig til sekretæren. Han lægger sin datter på to stole i venteværelset og skynder sig hen til lægehusets reception.
“Jeg gik hen til sekretæren, og så kom min datter kravlende på gulvet. Hun sagde: ‘hjælp mig, far. Jeg er ved at dø’,” fortæller Sohaib Alnasif. Han har svært ved at fortælle om den dag, hvor hans datter får hjertestop hos lægen, uden at bryde sammen i gråd.
Selvom datteren på det tidspunkt er så afkræftet, at faren forinden må bære hende ind i lægehuset, viser en gennemgang af forløbet, at der går mindst syv minutter fra ankomsten til lægen starter behandlingen af pigen.
Hun får medicin, der skal modvirke astmaanfald, på en såkaldt forstøver, og får en maske rundt om sin mund og næse. Aryam når at tage få indsugninger af medicinen, men det er for sent. Sekunderne efter får den otteårige pige hjertestop.
Og så går det stærkt. To andre læger og en sygeplejerske kommer løbende og forsøger genoplivning. Patienterne i venteværelset får besked på at forlade lægehuset, og lægesekretæren ringer til alarmcentralen.
Fire minutter senere ankommer en ambulance. Lidt senere kommer også en lægebil. Der går mellem 25-40 minutter, før Aryams hjerte igen slår. Da det sker, kører ambulancen hende med politieskorte til Odense Universitetshospital. Men det står hurtigt klart, at behandlingen er udsigtsløs. De mange minutter uden ilt har skabt et så stort tryk på hjernen, at der ikke er noget at gøre.
Aryam bliver officielt erklæret død tre døgn senere – den 13. august klokken 8.03.
Artiklen fortsætter under billedet.
Aryam gik tidligere skole i Lemvig, hvor familien boede i flere år. Her husker indskolingsleder Tina Jakobsen tydeligt den syriske pige. “Når Aryam kom om morgenen, var hun en glad pige. Hun kom ind i klassen og var meget opmærksom på, hvad der foregik omkring hende. Man fik den der oplevelse af, at hun var opmærksom og fulgte med. De der øjne, det spillede i dem,” siger hun til Radio4. Foto: Privat
Hun ender på intensiv
Tilbage sidder Sohaib Alnasif med en følelse af, at han er blevet svigtet og at hans datter ikke fik den hjælp, hun havde brug for.
“Det er helt forfærdeligt, at det sker her i Danmark. At der er en pige, der er ved at dø, og der er ingen, der giver hende noget hjælp,” siger han.
Ni dage tidligere er faren første gang gået til lægehuset i Haderslev Kommune. Her fortæller han, at han er bekymret for sin datter, som har svært ved at få luft. Aryam kommer med et ifølge eksperterne svært astmaanfald. Hun “hiver efter vejret,” har nogle karakteristiske lyde for astma, hvor hendes lunger hvæser og piber, og hun har såkaldte indtrækninger på brystkassen.
Pigens journal fra lægehuset viser, at det er under konsultationen den 1. august, at Aryam får diagnosen ”astma”.
Sohaib Alnasif fortæller, at det var et dårligt første møde med den praktiserende læge, for han havde en opfattelse af at blive ignoreret. Faren gengiver, at lægen over for ham ikke fortalte, hvad familien skulle gøre, hvis f.eks. datterens medicin ikke virkede, eller hvis hun fik et nyt astmaanfald.
I stedet kommunikerede den praktiserende læge, ifølge faren, direkte med den otteårige pige, der også fik behandling under det første møde, en recept på astmamedicin og en opfølgende tid mere end tre uger senere. Og det er for lang tid at vente, vurderer professor Lars Bjerrum.
“Netop når der er tale om en patient og en familie, hvor der er udfordringer med sproget, ville jeg nok ikke vente tre uger med at se, hvordan det gik,” siger Lars Bjerrum.
Hvornår ville det være relevant at følge op?
“Inden for den første uge. Jeg vil sige dagen efter eller to dage efter,” siger professoren, der vurderer, at det kunne have hjulpet Aryam, hvis hun allerede den 1. august var blevet indlagt på en børneafdeling.
“Det, der kunne have talt for, at man valgte den løsning, var jo, at man ikke kendte familien i forvejen og dermed ikke vidste noget om, hvorvidt de havde astma og var vant til at håndtere det, og det er første gang, at man ser dem, så man ved i det hele taget ikke, hvordan deres kendskab til sundhedsvæsenet er i Danmark, og om de ved, hvad de skal gøre, hvis det nu bliver værre,” siger Lars Bjerrum.
Under lægebesøget den 1. august får Aryam ordineret en inhalator. Den bruger hun gentagne gange i perioden frem til det sidste lægebesøg den 10. august. Men netop det undrer eksperterne sig over. Aryam bliver nemlig kun behandlet med et symptomlindrende lægemiddel, og ikke med binyrebarkhormon, der forebygger nye astmaanfald.
“Det kunne meget vel have været livreddende, hvis der havde været iværksat sådan en behandling også,” vurderer professor Christian Wejse fra Aarhus Universitet.
Men Aryam ender på intensiv. Hjernedød og tilkoblet maskiner, der holder hende kunstigt i live.
Professor undrer sig
Sohaib Alnasif og hans kone taler et sparsomt dansk. På den baggrund har Radio4 også hyret en tolk, der har oversat i forbindelse med interviews. Men hverken til konsultationen den 1. august eller i dagene efter booker lægehuset en tolk, så de var sikre på, at familien havde forstået, hvordan deres datters astma skulle behandles.
“Det ville være en kæmpe fordel, hvis der havde været en tolk,” siger Sohaib Alnasif.
Professor Christian Wejse fra Aarhus Universitet undrer sig over, at der ikke blev brugt tolk. Ifølge ham er det altafgørende, at lægen og patienten forstår hinanden.
“Sproget er så centralt. Det er kommunikationen med patienterne, der er det vigtigste kliniske redskab, vi overhovedet har,” siger Christian Wejse.
På grund af sprogproblemerne ender kommunikationen mellem Sohaib Alnasif og pigens læge tilsyneladende også med at foregå på en alternativ måde, da lægen den 1. august ordinerer en inhalator til pigen.
Sohaib Alnasif forklarer, at han under konsultationen blev nødt til at hive sin telefon frem, så lægen kunne bruge den til at vise billeder på Google af den astma-inhalator, som den syriske familie skulle hente på apoteket.
“Han forklarede os, hvordan vi skulle bruge det, efter jeg spurgte: ‘hvad er det?’ Jeg tog min mobil frem, så han kunne skrive det på Google, så jeg kunne se, hvad det var,” siger Sohaib Alnasif, der på trods af billederne fortsat var usikker på, hvor ofte han skulle give sin datter det nye lægemiddel.
“Så sagde han, at de nok skulle forklare det på apoteket. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, fordi der ikke var noget konkret, jeg kunne se,” siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
En af familiens tidligere naboer beskriver Aryam som en pige, der altid var kærlig og gerne ville give et stort kram til de mennesker, hun kendte. Foto: Privat
Lægens ansvar at sikre forståelse
Ifølge professor Christian Wejse burde lægehuset have fået fat i tolkehjælp allerede i forbindelse med det lægebesøg, hvor Aryam fik konstateret astma.
“Set i lyset af det store informationsbehov, der er her, vil det helt klart have været hensigtsmæssigt at sørge for at få booket en tid med tolk – måske allerede næste dag – så forældrene kan forstå, hvad der foregår her, og hvad behandlingen omfatter. Også fordi det jo er et barn med en relativ svær astma, der beskrives her,” siger Christian Wejse.
På et samråd i 2020 sagde den daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at det i sager om børn altid er lægens ansvar at sikre, at forældrene forstår lægen. Derfor er det også op til lægen at få fat i en tolk, hvis det er nødvendigt.
Men det gør lægerne i Haderslev Kommune ikke. Derfor bliver det heller ikke oversat til arabisk, da lægen forklarer forældrene, hvordan deres datters nye inhalator fungerer, hvad astma er for en lidelse, og hvordan de skal håndtere sygdommen.
Ifølge Sohaib Alnasif henvender lægen sig derimod kun til otteårige Aryam, der talte dansk.
“Han (lægen, red.) talte overhovedet ikke til mig. Han kiggede heller ikke på mig. Han talte kun til min datter,” siger Sohaib Alnasif.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ikke, at der er risiko for den fremadrettede patientsikkerhed på lægehuset. På samme måde har politiet afsluttet deres efterforskning af dødsfaldet. Men der er fortsat en klagesag i gang hos Styrelsen for Patientklager, der skal afgøre, om kvaliteten af behandlingen i sagen om den otteårige pige levede op til de lægefaglige standarder.
Udover gentagne forsøg på at få en kommentar fra det pågældende lægehus, har hverken Lægeforeningen eller Praktiserende Lægers Organisation ønsket at stille op til et interview om den konkrete sag. Heller ikke Region Syddanmark har ønsket at kommentere sagen.
Har du oplysninger i sagen eller har du kendskab til andre historier, som Radio4’s undersøgende journalister bør undersøge? Så kan du kontakte redaktionen bag historien på tip@radio4.dk.
