Politikerne bruger langt størstedelen af deres guldrandede eftervederlag, når vælgerne har smidt dem på porten, viser nye tal, som Radio IIII er i besiddelse af.
Igen og igen prædiker politikerne om arbejdsmoral til danskerne.
Den ene dag skal vi stå længere ved samlebåndet. Den næste skal vi skynde os at tage de job, vi kan få, uanset hvad det er.
Men desværre preller de højstemte ord af på politikerne selv.
Det viser en opgørelse, som Folketinget har sendt til Radio IIII.
Ifølge opgørelsen gik de i alt 68 folketingsmedlemmer, der måtte forlade Folketinget efter valget i 2019, i gennemsnit ledige i 14 måneder bagefter. Med fuld folketingsløn på omkring 800.000 kroner om året.
Eneste krav for at få pengene udbetalt: lad være med at få et andet arbejde.
Opgørelsen kommer i kølvandet på, at Folketinget netop har besluttet at beholde retten til op mod to års eftervederlag for alle de nuværende parlamentarikere, når de engang bliver stemt ud.
Efter valget i 2019 havde de mange vragede politikere i gennemsnit optjent ret til 19 måneders eftervederlag. De udnyttede altså omkring tre fjerdedele af den maksimale periode, oplyser Folketinget til Radio IIII.
Og det står i skærende kontrast til de mange opsange til danskerne om arbejdsmoral, som politikerne jævnligt er leveringsdygtige i.
Mette Frederiksen er selvfølgelig gået forrest:
- Jeg har det jo helt grundlæggende sådan, at hvis der overhovedet er et job at få, skal man tage det i stedet for at gå arbejdsløs, sagde hun og fortsatte:
- Og jeg har ingen forståelse for nogle af de eksempler, jeg hører om, hvor man siger, at man hellere vil gå arbejdsløs i x antal måneder for at få drømmejobbet. Jeg kan simpelthen ikke forstå den tankegang – helt, helt grundlæggende, tordnede hun under en debat i Folketinget i november 2019.
Hendes daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, var straks klar med rygdækning til sin chef:
- Hvis der er job at få, så skal man tage dem, sagde han i et interview med Berlingske.
- Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet, lød bandbullen.
Venstre stemte også i:
- Indtil man finder drømmejobbet, må man tage de job, der er. Bare fordi man har taget en længere uddannelse, skal man ikke være for fin til at tage det første det bedste job, der byder sig, sagde Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, dengang.
Radio IIII har spurgt Hans Andersen ind til ekspolitikernes årelange slid på sofahynderne, som siger følgende:
- Jeg synes, at man skal tage et arbejde, hvis det er der.
Radio IIII har også forsøgt at få en kommentar fra Peter Hummelgaard, men han ingen kommentarer, oplyser hans pressefolk.
Det har Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, heller ikke. Han var ellers med til at forhandle fredningen af eftervederlagsperioden på to år for nuværende folketingsmedlemmer på plads.
Folketingets opgørelse omfatter også i alt ni medlemmer, der frivilligt forlod Folketinget i løbet af valgperioden fra 2019-22. Det burde efter reglerne ikke udløse ret til eftervederlag, men de tæller altså alligevel med udregningen af den gennemsnitlige tid på eftervederlag.
De ni omfatter folk som Henrik Sass Larsen (S), Kristian Jensen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF). Under forudsætning af, at de ikke fik en krone udbetalt, så stiger de resterende 68 vragede folketingsmedlemmers gennemsnitlige ledighedsperiode til 16 måneder.
